|
§ 1) Foreningens navn er "Brugergruppen DanNotes". Internationalt anvendes navnet DanNotes Usergroup.
§ 2) Foreningens hjemsted er samme som sekretariatets adresse.
§ 3) Foreningens formål:
1. At fremme kendskabet til samt udbredelsen og anvendelsen af Lotus Notes og relatere de produkter i Danmark samt at fremme kommunikationen mellem foreningens medlemmer.
2. Foreningen skal deltage i internationalt samarbejde med andre Notes usergroups
3. Foreningen skal aktivt samarbejde med andre relevante foreninger og via sammenslutninger sikre, at foreningen repræsenterer Notes brugere i Danmark.
4. Foreningen skal søge, at repræsentere alle Notes interessegrupper i Danmark.
§ 4) Medlemsbestemmelser:
1. Foreningen optager myndige personer eller firmaer, der interesserer sig for Notes. Nye medlemmer betaler kontingent fra indmeldelseskvartalet.
2. Medlemsskab er betinget af betalt medlemskontingent.
3. Såfremt medlemskontingentet ikke er betalt senest 60 dage efter opkrævnings udsendelse, anses medlemmer for udtrådt af foreningen.
4. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde suspendere medlemmer, som misbruger deres medlemsskab af foreningen. Beslutning om eksklusion tages af generalforsamlingen. Bestyrelsen kan nægte at optage nye medlemmer såfremt det skønnes, at indmeldelsen er begrundet med motiver, der vil skade foreningen.
5. Ved indmeldelse af flere end 4 personer fra samme juridiske enhed (firma, organisation el. lign.) betales kun kontingent for 4 personer. Dette gælder dog kun ved indmeldelse af op til 10 personer. Ved indmeldelse af flere personer vil der skulle betales kontingent for de næste 4 personer, hvorefter der kan tilmeldes op til 10 personer osv. Alle indmeldte vil derefter betragtes som værende fuldgyldige medlemmer, dog vil der være begrænsninger med hensyn til stemmeretten ved Generalforsamlingen, se § 6 stk. 10 pkt. a.
§ 5) Økonomi:
1. Foreningen har ved stiftelsen ingen egenkapital. Ved fastsættelsen af kontingentets størrelse skal det sikres, at der kan oparbejdes en egenkapital, der står i rimeligt forhold til foreningens aktiviteter. Såfremt foreningen opløses jf. vedtægterne, skal generalforsamlingen samtidig træffe beslutning om, hvordan hele foreningens samlede egenkapital skænkes til velgørende formål.
§ 6) Generalforsamling:
1. Foreningens øverste organ er generalforsamlingen. Der afholdes ordinær generalforsamling én gang årligt.
2. Generalforsamlingen er kun beslutningsdygtig, hvis mindst 10% af foreningens medlemmer er fremmødt eller repræsenteret ved fuldmagt.
3. Generalforsamlingen afholdes på et egnet sted indenfor Danmarks grænser som foreningens bestyrelse anviser.
4. Indenfor 2 måneder efter regnskabsperiodens udløb udsender bestyrelsen
dato, tid og sted for afholdelse af generalforsamling med dagsorden samt frist
for indsendelse af forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen. Generalforsamlingen skal afholdes senest 2 måneder efter udsendelsen.
5. Indkomne forslag skal være publiceret senest 14 dage før afholdelse af generalforsamling.
6. Bestyrelsen skal jf. § 7 fremsætte forslag til dagsordenens punkt 1 og punkterne 4. til 8.
7. Generalforsamlingen kan ikke træffe afgørelser vedr. dagsordenens punkt 10 (jf. § 7)
8. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, hvis 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt anmoder herom, eller såfremt bestyrelsen finder dette nødvendigt.
9. Afstemningsregler
a. Vedtægtsændringer besluttes ved at mindst 2/3 af de delegerede ved Generalforsamlingen stemmer for forslaget.
b. Opløsning af foreningen besluttes ved at mindst 2/3 af de delegerede ved Generalforsamlingen stemmer for forslaget.
c. Øvrige forslag afgøres ved simpelt flertal.
d. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.
e. Ethvert forslag skal være formuleret således, at generalforsamlingen kan træffe afgørelse for eller imod forslaget.
f. Der kan stemmes med fuldmagt. Kopi af fuldmagten skal være bestyrelsesformanden i hænde inden generalforsamlingen. Fuldmagten gælder kun til afstemning af skriftlige forslag.
10. Stemmeret
a. Hvert medlem har en stemme, dog maksimum det antal stemmer fra samme juridiske enhed (firma, organisation el. lign.) der er betalt fuldt kontingent for, hvis denne har benyttet sig af muligheden for firmamedlemsskab jvf. § 4 stk. 5.
b. Et medlem kan ved fuldmagt højest repræsentere 2 andre af foreningens medlemmer.
c. For at deltage i afstemning om vedtægtsændringer, eller foreningens opløsning, skal man være medlem.
§ 7) Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Fremlæggelse af foreningens årsregnskab og budget til godkendelse.
4. Beslutning om disponering af årets resultat.
5. Valg af bestyrelsesformand og revisor.
6. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer.
7. Valg af 1-2 bestyrelsessuppleanter.
8. Fastsættelse af kontingent for indeværende kalenderår.
9. Øvrige indkomne forslag.
10. Eventuelt.
§ 8) Bestyrelsen:
1. Foreningen ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer. På det første konstituerende møde vælger bestyrelsen kasserer og sekretær. Såfremt et bestyrelsemedlem udtræder, indkaldes suppleanten.
2. Såfremt formanden udtræder, udpeger bestyrelsen en midlertidig formand, der fortsætter indtil næste generalforsamling. Afgørelser i bestyrelsen sker ved simpelt flertal.
3. Bestyrelsen fører en protokol vedrørende de afholdte betstyrelsesmøder. Bestyrelsesformanden tager initiativ til indkaldelse af bestyrelsesmøder med
passende mellemrum, dog mindst 2 gange årligt.
§ 9) Foreningen tegnes af 3 bestyrelsesmedlemmer i forening eller af bestyrelseformanden sammen med kasseren.
§ 10) Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december.
§ 11) Årsregnskabet opgøres i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen og god regnskabsskik. Der foretages i årsregnskabet de nødvendige afskrivninger og hensættelser.
§ 12) Ingen af foreningens medlemmer hæfter personligt for foreningens forpligtelser.
|